Bent Christensen

Af Bent Christensen 

Med den markante drejning mod højre, som er sket for flere personer både i samfundet og i de liberale og borgerlige partier, er der opstået et behov for, at mange flere af os social-konservative ytrer sig i den politiske debat.  

Frihed, ansvar og ordentlighed skal være de værdier, som former vores samfund.

Vi ønsker størst mulig personlig frihed under ansvar.

Vi passer på mennesker, der ikke kan tage vare på sig selv.

For os er ordentlighed og hensyntagen i alt, hvad vi gør, vigtigt.

Vores argumenter bygger på viden, indsigt og udsyn.

Vi kalder os socialkonservative fordi vi ønsker et Danmark med personlig frihed under ansvar for den enkelte og hvor forholdet mellem mennesker og mellem stat og borger er præget af gensidig respekt og ordentlighed, hvor vi passer på hinanden, respekterer forskelligheder og ikke efterlader medmennesker i situationer, hvor de ikke kan tage vare på sig selv.

En stabil familiestruktur er tilværelsens repos og altafgørende, hvis vi skal give børn en tryg opvækst. Flere forskellige familieformer kan sikre denne tryghed.

 De socialkonservative stemmer i Danmark råber ikke skingert og unuanceret på stramninger i forhold til flygtninge og invandrere. Vi hjælper mennesker, som kommer til os, fordi krige, konflikter og naturkatastrofer er en trussel mod deres liv og helbred. Samtidig med, at vi er restriktive i forhold til bekvemmelighedsflygtninge. Flygtninge har demonstreret styrke og mod og kan derfor spille afgørende roller når deres fædreland igen skal bringes på fode. Vi hjælper dem derfor med at bevare og udvikle deres viden og færdigheder, mens de er hos os og med at vende hjem, når det igen er muligt.

 Vi accepterer ikke, at retsstatens grundprincipper svækkes eller tilsidesættes. Straf og frakendelse af rettigheder skal ske ved domstolene, hvor borgerens rettigheder respekteres. Enhver, som anklages, har ret til en forsvarer. Ingen kan straffes for andres gerninger eller holdninger. Og børn kan ikke straffes for forældres eller værges holdninger og handlinger. Vi ønsker ikke et total-overvåget samfund. Vi er stærke modstandere af en udvikling i retning mod en politistat med massiv overvågning og administrativt besluttede straffe og sanktioner. Minister betyder tjener - ikke dommer.

 Men at stå vagt om retsstatsprincipperne betyder også, at den, der forbryder sig mod loven, skal straffes. Vi har ret til tryghed i hjemmet og i det offentlige rum. Afsoning af straffe skal kombineres med indsatser, der muliggør et efterfølgende liv inden for lovens rammer.

 Vi kræver, at alle borgere gør deres bedste for at forsørge sig selv, samtidig med, at vi holder hånden under de mennesker, som trods vilje og ærlig indsats ikke kan tage vare på sig selv.

 Den, som rammes af sygdom, skal kunne stole på, at samfundet træder til med diagnostik, behandling og pleje på højeste internationale niveau. Sundhedsydelser skal stilles til rådighed af fællesskabet og udføres af den aktør, som bedst muligt kan sikre den ønskede kvalitet med de ressourcer, samfundet har mulighed for at stille til rådighed, uanset om dette sker i offentlig eller privat regi.

 Vi ønsker, at alle i vores land tilbydes uddannelse på det niveau, som evnerne og viljen muliggør. Alder må ikke være en hindring for uddannelse eller videreuddannelse. Lighed skal ikke opnås ved at begrænse den enkeltes udvikling, men ved, at vi alle bidrager til samfundet med den viden og de færdigheder, vi har opnået. Alle medborgere er egnede  til at være med og vi er alle pligtige til at bidrage med det, vi hver især kan.

 Stærke og velfungerende forskningsmiljøer er en af vidensamfundets væsentlige forudsætninger. Håndteringen af både lokale, regionale og globale udfordringer kræver ny viden om årsager og muligheder. Dansk forskning skal bidrage til denne udvikling. Stærke forskningsmiljøer er også en forudsætning for at forstå betydning og muligheder af og i den viden, som udvikles andre steder i verden. Friheden for forskningen til at lede og forstå er væsentlig. Stærkt styret forskning tjener visse vigtige formål, men rummer også en iboende risiko for at blive en unødig konserverene kraft. Friheden til disruption er væsentlig. Menneskers levevilkår handler ikke kun om materiel udvikling. Det gode liv som menneske er i mindst lige så høj grad betinget af en stærk og mangfoldig humanistisk forståelsesramme. Dette skal afspejles i vores forskningspolitik. Ånden og hånden er og skal fortsat være stærke følgesvende.

 Enhver har retten til at tro på og leve med sin Gud. Trosretninger må gerne deltage i den offentlige debat - til gavn og glæde for os alle. Men vi vil med næb og klør kæmpe mod udvikling og misbrug af fundamentalistiske tankegange og radikaliserede miljøer. Millioner af mennesker har gennem historien mistet livet på grund af sådanne udviklinger. Religioner skal ikke stifte ufred, men være det enkelte menneskes støtte til at finde fred med sig selv og sine.

 Danmarks erhvervsliv skal gives muligheder for at bevare og videreudvikle konkurrenceevnen. Dette tjener tre overordnede formål. Dels bidrager det med jobs og dermed livskvalitet og social sikkerhed for tusindvis af danske familier, dels giver merværdiskabelsen samfundet mulighed for at videreudvikle og fortsat tilbyde velfærdsstatens goder og endelig er en sund dansk økonomi altafgørende for Danmarks muligheder for fortsat at være økonomisk uafhængig af internationale interesser.

 Vi er villige til at yde det, som er nødvendigt for at sikre Danmarks fred og frihed. Vi ønsker derfor en dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, som på den bedst mulige måde sikrer Danmarks selvstændighed, vores demokrati, vores retsstat og vores kultur.

 Europas historie er også krigenes historie. Enorme menneskelige ressourcer er tabt på grund af nationalistisk og ideologisk uforsonlighed. Men nu har vi, i størstedelen af vores utrolige kontinent, med få undtagelser, oplevet tre generationer med fred, hvor ressourcerne i stedet er investeret i nogle af de bedst udviklede velfærdssamfund i verden. En væsentlig årsag til dette er landenes vilje til at involvere sig i overnationale institioner som EU og NATO. Udadvendtheden, udsynet og viljen til at ville de andre lokalt og globalt er væsentlige forudsætninger for den fred, vi har oplevet. Vi skal bidrage til at holde fast i og fortsat udvikle dette internationale mind-set uden at tabe vores nationale identitet. De europæiske nationalstater må ikke igen blive krigenes arnesteder, men skal i stedet være de tryghedsbaser, hvorfra vi alle tør række ud mod verden. Deltagelse i og mærkbare bidrag til overnational udvikling  er en investering i fred, frihed og fortsat udvikling af menneskers livsvilkår.

 Vores frihed skal sikres af en stærk og robust kultur, et attraktivt dagligt liv, et højt velfærdsniveau, international accept af vores livssyn og samfundsmodel og alliancer med ligestillede. Fortællingen om fremtidens danske nationalstat skal forstås i dette perspektiv. Vi er ikke modstanderne af nationalstaten. Men vi ønsker ikke, at den lukker sig inde via isolationistisk nationalromantisme og protektionisme. Den, som kommer til os fra andre kulturer, er velkommen til at kaste sit bidrag i smeltediglen. Både kultur og metal størkner i uforanderlighed, hvis smeltediglen slukkes. Vi er derfor åbne for dialog om vores kultur, men vi vil aldrig lade den vige for ufred, terror og vold.  Frihed næres af åbenhed og ånd - ikke af magt og bånd. Af den uhindrede tanke- ikke grænsehegn og mur. En stærk kultur og en stærk national dansk identitet er den styrke, den tryghed og den energikilde, som tillader os et initiativrigt internationalt engagement uden frygt for at miste danskheden i globaliseringen. En stærk og fremsynet uddannelses- og kulturpolitik bliver derfor et vigtigt værktøj. Vi tror på, at viljen til at passe på Danmark styrkes via viden, kulturforståelse og historiebevidsthed. Vi vil passe på, fordi vi har en kultur og en identitet at passe på. Et forsvar af den fornødne størrelse og kvalitet - forankret i værnepligt for alle – skal sikre vores frihed til disse tanker.

 Vi ønsker at leve i og med respekt for alle folkeslag, naturen og klodens klima. Vi er også i denne sammenhæng internationalt orienteret og ønsker, at Danmark tager sin del af ansvaret for, at alt levende også i fremtiden kan leve og som arter overleve på vores klode. For os er generationskontrakten vigtig. Alle har ret til at leve på en klode i god balance og har pligt til at levere den videre til næste generation i en lige så god eller bedre balance. Den enkelte borgers pligter og ansvar rækker således længere ud i fremtiden end menneskets livslængde. Dette skal stedse være klimapolitikkens moralske spejl.

 Det er vores opfattelse, at det borgerlige Danmark skal og bør karakteriseres af disse holdninger.